Hvordan påvirker tegning vores liv og vores hjerner?

“I sometimes think there is nothing so delightful as drawing.”

Vincent van Goghs ord giver mening for mange. Men hvorfor? Hvad er det ved det at tegne, der bringer os sådan en glæde?

Udover at det er det første sprog, vi lærer som børn, har tegning vist sig at være sundt for vores mentale velvære.

Tegning kan være en fantastisk måde at træde ud af livets støj og hurtige instagram-bevægelser på. Og du behøver ikke at være en Leonardo Da Vinci for at høste fordelene ved tegning. Blot at tegne kruseduller og tilfældige former på et stykke papir, doodle din kaffekop eller lignende, kan give dig en kickstart på din rejse til et sundt, stressfrit sind.

Vidste du i øvrigt, at blot 45 minutters kreativ udfoldelse i følge forskningen kan reducere kortisol-niveauet markant i os. Kortisol er et såkaldt "stresshormon".

Massage for din hjerne

Når vi tegner, aktiverer vi mange flere hjernekredsløb, end vi normalt bruger i hverdagen. Tegning kan med andre ord hjælpe os med at udvikle og stimulere hjernefunktionen i enhver alder.

At lære at tegne betyder at lære at lave et mentalt skifte fra venstre til højre hjernehalvdel.

Når du tegner, bliver din logiske venstre hjernehalvdel udfordret, og den er faktisk ikke din bedste ven i den her sammenhæng. For den forsøger hele tiden at fortælle dig, hvordan du skal tegne, hvad den genkender.

Vores bestræbelser på at genkende ting gør os blinde for deres former.

Har du hørt om omvendt tegning? Når vi tegner noget på hovedet (papiret er vendt om), snyder vi vores hjerne (den venstre, forstås). I stedet for at se, hvad vi ved, ser vi noget, vi ikke ved. Det hjælper os faktisk med at tegne det, vi ser.

“I have learned that what I have not drawn I have never really seen…”

Det er et af mine yndlingscitater og et, jeg ofte nævner for mine tegneelever.

Frederick Franck taler her om fænomenet “opmærksomhedsblindhed”.

Vi går i bund og grund “opmærksomhedsblinde” gennem livet. Det skyldes, at vores hjerner evolutionært er skabt sådan, at vi i høj grad kan fokusere på det, der er farligt, og hvor vi skal handle på noget.

Men det snævrer samtidig vores opmærksomhedsfelt ind.

Det giver jo fin mening, når det handler om vores egen overlevelse. Vi ser f.eks. en “tiger” komme løbende imod os. Vi tænker ikke i det sekund, at vi skal sætte os ned og tegne dens imponerende gul-sorte farvemønster.

I stedet har vores hjerne allerede registreret “faren”, og vi løber for livet.

De fleste af os har derfor helt evolutionært en tendens til at ignorere, hvad der er omkring os, hvis det ikke på en eller anden måde animerer os. Men det gør, at vi går glip af (megen) inspiration på daglig basis og ikke formår at udvikle vores nysgerrighed.

Fordi du gennem tegning faktisk træner dig selv i at observere mere, vil du sandsynligvis også lægge mærke til nye ting. Jo mere du er opmærksom, jo oftere kommer du på nye ideer.

Derudover bør det også her nævnes, at tegning spiller en stor rolle i hjernens udvikling hos børn og teenagere. Det forbedrer deres evne til mønstergenkendelse gennem observation af verden, det styrker deres fokus, finmotorik og indlæringsevne.

Tegning kan helbrede

Tegning er en almindelig teknik, der bruges af terapeuter for at hjælpe patienter med at tale om emner, som de ellers kunne have haft svært ved at udtrykke og italesætte.

Med rod i teorien om, at enhver form for kreativt udtryk kan fremme helbredelse og mentalt velvære, har kunstterapi eksisteret i årtier. Selvom tegning kun er en lille del af kunstterapien, kan det være et af de mest effektive udtryk og et, som patienter ofte selv tager op inden terapi.

Faktisk blev kunstterapi oprindeligt introduceret som en helbredende metode af læger, efter at de havde erkendt, at personer, der led af psykisk sygdom, ofte udtrykte sig gennem tegning.

Tegning er mindfulness

Det sidste punkt, jeg vil nævne her, er koblingen til mindfulness, som jeg selv praktiserer i hverdagen.

At se er jo kerneelementet i tegning. At tegne er at se længe nok og opmærksomt på noget. Og så handler det om at tømme hjernen samtidig med.

For vi skal ikke se - og tegne - det, vi tror, vi ser, men grundlæggende se verden, som om det er første gang, vi ser noget overhovedet. Med nysgerrighed og undren - som om det er helt nyt for dig.

At tegne (godt) er faktisk uadskillelig fra denne evne til at kunne droppe egne forventninger og forudfattede ideer om noget, og at se tingene med et åbent sind, med friske øjne, ligesom en nybegynder. Det er som at starte forfra. Det er begynderens sind.

Der er mange, mange forbindelser til Zen-buddhisme her. Og tegning er bevisligt meget som meditation. Det lyder måske ukonkret, men det handler i al sin enkelhed om at få øje på verden, åbne op for og nyde det, man ser på, fordi det er nyt og hidtil u-set.

Prøv denne lille se-øvelse:

Vælg en genstand, du “ser” hver dag – en skål, en stol, dine handsker, dine nøgler. Indstil nu en timer til 2 minutter. Se nu på objektet, som om du ikke aner, hvad det er - som om du aldrig har set en af disse ting i dit liv før.

Hvad lægger du mærke til?

Vi tror, vi ved, hvordan tingene ser ud, men gør vi egentlig det?

Ser vi godt nok, længe nok, dybt nok?

Se det med friske øjne. Drop dine forudfattede ideer og se bare klart på, hvad der er foran dig.

Vi kan blive mere sansende som individer, reflekterende over og fortrolige med vores verden gennem tegning.

Har du nogen spørgsmål, kommentarer eller måske brug for sparring på et kreativt projekt, du er i gang med for tiden - så tøv ikke med at skrive til mig!