Fra stress til ro: Tegning som terapeutisk værktøj
Mit arbejde med tegning bygger på centrale forskningsområder inden for neurovidenskab, psykologi og kunstpædagogik og fokuserer på, hvordan sanselige, taktile processer kan fremme læring, ro og trivsel. Her er nogle af de vigtigste inspirationskilder:
Neuroaffektiv Psykologi – Susan Hart, Allan Schore
Neuroplasticitet – Andrew Huberman, Michael Merzenich
Kunstpædagogik og Visuel Læring – Betty Edwards
Polyvagal Teori – Stephen Porges
Kognitiv Neurovidenskab – Kjeld Fredens
Flow-teori – Mihaly Csikszentmihalyi
Autisme og ADHD-specialisering – Kirsten Callesen
Kirsten Callesen argumenterer for, at personer med ADHD og autisme ofte har et nervesystem, der er i konstant alarmberedskab, og som hun betegner som "toksisk stress."
Kirsten Callesen fremhæver vigtigheden af at reducere toksisk stress hos mennesker med ADHD og autisme ved at fokusere på det fysiologiske niveau. Nogle af de aktiviteter, hun anbefaler, inkluderer:
Rytmiske bevægelser - Aktiviteter som at vugge, gynge eller lave gentagne bevægelser kan være meget beroligende. Disse aktiviteter hjælper med at regulere det autonome nervesystem og kan skabe en følelse af stabilitet og tryghed.
Vejrtrækningsøvelser - At lære dybe, rolige vejrtrækningsmønstre kan reducere kroppens stressniveau. Ved at fokusere på langsomme og dybe ind- og udåndinger aktiveres det parasympatiske nervesystem, hvilket fremmer ro og afslapning.
Sensorisk støtte - Callesen understreger brugen af sensoriske redskaber, såsom tæpper, beroligende lys, eller auditive og taktile stimuli, som kan hjælpe med at skabe en stabil og tryg sanseoplevelse. Dette kan reducere overstimulation og hjælpe kroppen med at finde ro.
Naturkontakt - Aktiviteter i naturen, såsom gåture eller blot ophold i naturlige omgivelser, er kendt for deres beroligende effekt på nervesystemet og kan hjælpe med at dæmpe stress og angst.
Kropslige øvelser og massage - Let motion, yoga, eller blid massage kan hjælpe kroppen med at løsne spændinger og fremme en følelse af velvære. Disse aktiviteter understøtter sanseintegrationen og hjælper med at berolige nervesystemet.
Tegning kan styrke det fysiologiske fundament for ro, regulering og fokus – uden at kræve særlig kunstnerisk talent.
Tegning som stressreducerende aktivitet
Mit arbejde med tegning kombinerer det kreative med det regulerende.
Jeg arbejder med tegning som en aktivitet, der ikke kun fremmer kreativitet og tekniske færdigheder, men også understøtter fysiologiske mål, der kan hjælpe børn og unge med at finde ro og balance.
I mit arbejde har jeg fokus på at skabe rammer, hvor tegning bliver en proces, der aktiverer det parasympatiske nervesystem – kroppens naturlige måde at skabe ro og regulere stressniveauet på. Tegningen handler her ikke om at præstere eller levere et bestemt resultat.
Dette gør tegning særligt velegnet til børn og unge, som har brug for en pause fra konstant stimulation og mentale krav, og som kan have gavn af en fysisk aktivitet, der taler til både krop og sind.
Jeg bruger specifikke tegneøvelser til at reducere stress.
Hvorfor er tegning særligt velegnet?
Tegning kombinerer flere beroligende faktorer, som gør aktiviteten særligt egnet til børn, unge og voksne med neurodivergente profiler.
Fysiologisk ro og stressreduktion
Sanselig og taktil forankring
Forbedring af koncentration og opmærksomhed
Støtte til flow-tilstande og dyb fokus
Lav kognitiv belastning
Gentagelse og rytme som beroligende faktor
Aktivering af det parasympatiske nervesystem: Tegning, især når den udføres langsomt og med gentagende bevægelser, stimulerer det parasympatiske nervesystem, som er ansvarligt for at bringe kroppen til en hviletilstand. Det parasympatiske system modvirker stresshormoner og aktiverer ro- og hviletilstande i kroppen. For eksempel, når et barn tegner gentagne mønstre eller former, hjælper den rytmiske proces med at sænke puls og åndedræt, hvilket direkte bidrager til en følelse af ro.
Sansning som regulering: Ved at tegne mærker barnet blyantens tryk mod papiret, variationer i stregen og bevægelsen af hånden – taktile og proprioceptive inputs, som skaber en fornemmelse af kontrol og jordforbindelse. Denne taktile feedback hjælper hjernen med at fokusere på den konkrete oplevelse frem for indre uro eller ydre distraktioner. Således bliver selve sansningen i tegneprocessen en kanal for at regulere følelser og opnå stabilitet.
Mindsket kognitiv belastning: Ved at følge en enkel, gentagende form i tegningen kan børnene give deres "tænke-hjerne" en pause og engagere sig i en aktivitet, der ikke kræver komplekse beslutninger. Dette mindsker den kognitive belastning og giver plads til, at nervesystemet kan falde til ro.
Øje-hånd-koordination og opmærksomhed: Tegning kræver en naturlig øje-hånd-koordination, som understøtter en koncentreret opmærksomhed uden presset for præstation. Når børnene koncentrerer sig om linjerne og formerne, stimulerer det en "flow-tilstand," hvor de bliver opslugt af aktiviteten. Flow-tilstanden er forbundet med dyb afslapning og reduceret oplevelse af tid og bekymring, hvilket igen har en gavnlig effekt på stressniveauet.
Gentagelse og rytme som beroligende elementer: Gentagende bevægelser – for eksempel cirkler, mønstre eller linjer – fungerer som rytmiske "ankre," der giver forudsigelighed og struktur. Gentagelse har en beroligende virkning på hjernen, som giver en følelse af tryghed. Dette er særlig relevant for børn med ADHD eller autisme, som kan have svært ved at bearbejde uforudsigelighed og komplekse stimuli.
Stimulation af hjernens højre halvdel: Den højre hjernehalvdel, som er mere visuelt og kreativt orienteret, aktiveres under analoge tegneprocesser, hvilket kan være med til at balancere en overstimuleret venstre halvdel, der er analytisk og verbal. Denne skift til højre hjernes sansende og helhedsorienterede tilstand bidrager til en følelse af indre ro og reduceret mental "støj."
Disse elementer gør, at tegning kan fungere som en effektiv, fysiologisk praksis til at reducere stress og regulere følelse. Tegning bliver dermed ikke blot en kreativ aktivitet, men også en kropslig, sanselig metode til selvregulering og indre balance.
Betty Edwards
Betty Edwards er en amerikansk kunstpædagog og forfatter, kendt for sin bog Drawing on the Right Side of the Brain. Hun argumenterer for, at vi ofte tegner, hvad vi "ved" om et objekt (som en genkendelig stol, et ansigt eller et træ) i stedet for at observere, hvad vi egentlig "ser" – de faktiske linjer, former, skygger og proportioner.
Edwards mener, at vores "viden" om tingene kan forhindre os i at tegne, hvad vi ser. Når vi slipper det, vi tror, vi ved om et objekt, og blot observerer dets nøjagtige form, kan vi skabe mere autentiske, præcise tegninger.
Hvad betyder "at se" og ikke "at vide"?
At "se" betyder at være fuldt til stede i observationen og lægge mærke til de nøjagtige detaljer uden at bringe forudindtagede forestillinger om objektet med ind i tegningen. Det handler om at observere præcist, hvad der ligger foran os, uden at tænke på objektets formål, navn eller identitet.
At "vide" refererer til vores mentale lagring af symboler og forenklede billeder – en metode, hjernen ofte bruger for at genkende objekter hurtigt. For eksempel ved vi, hvordan en stol ser ud, og har en mental genvej til at tegne noget, der ligner en stol. Men dette er ofte en stiliseret, forenklet gengivelse, som ikke nødvendigvis afspejler det, vi faktisk ser.
Relevansen af denne tilgang
For Edwards er det centrale i tegning at afholde sig fra at analysere og navngive, og i stedet træne hjernen til at opleve former og strukturer, som de er i nuet.
Denne tilgang taler også til det non-verbale og sanselige, idet man i stedet for at tænke i ord og begreber skal “se” og observere tingene direkte. Dette skaber en mere meditativ proces, der kan bidrage til afslapning og tilstedeværelse – elementer, der kan have særlige fordele for neurodivergente profiler, som kan drage nytte af at arbejde uden de kognitive krav om analyse, samtale og præstation.
Jeg arbejder både med sansebaseret tegning og klassisk, realistisk tegning, da begge tilgange har stor værdi og appellerer til forskellige børn og unge. Nogle børn finder ro og fokus gennem de abstrakte, repetitive bevægelser i analog tegning, mens andre motiveres af den præcise observation og detaljefokus i realistisk tegning. Som underviser og kunstpædagog er mit mål at tilrettelægge undervisningen, så den matcher de enkelte gruppers og individers præferencer og behov.
